/media/5158/smukgeneral2019-8164.jpg

Uddelt i 2019

På dette åres generalforsamling uddelte Smukfonden sin største donation nogensinde: 1 million kroner til 21 gode og hjertevarme projekter.

Januar 2019 

Største donation går til Hus Forbis projekt "Red røven", der modtager en halv million kroner. Projektet yder støtte i form af rentefrie lån til personer i akut pengenød, som enten er hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udsatte. Da projektet for nogle år siden blev skudt i luften, var det ment som et tilbud til mennesker med alle slags akutte pengeproblemer, men det har nu bevæget sig mere over i støtte til at financiere besøg hos tandlægen. Red Røven blev financieret af penge fra salget af Hus Forbi, men disse penge er desværre brugt op, og derfor har Smuk Fonden besluttet at yde en ekstraordinær støtte til at få projektet startet op igen. 

Smukfondens bestyrelse har udvalgt yderligere 20 projekter, der tilsammen modtager 493.850 kroner til flotte projekter der lever op til Smukfondens fundats om at styrke indsatsen mod ensomhed og udsathed:

  • Aids Fondens ungegruppe 9.250 kr. – indstillet af medlem Martin Bo Petersen (Morgenrengøring, ekstern)
  • Team Fred i Virum Sorgenfri Tennisklub – 20.000 kr. til deres projekt for børn med autisme og særlige behov, indstillet af medlem Annette Lillelund (Trafikholdet før/efter)
  • Børns Voksenvenner modtager 15.000 kr. til projekt Storebror/Storesøster – indstillet af Laura Andersen (Happy Hippie Bar)
  • Brændgård ungeklub får 12.850 kr. til forbedring af deres aktivitetstilbud – indstillet af Majbrit Dubgaard Sørensen (Loftet by Night)
  • Fredericia Krisecenter modtager 25.000 kr. til arbejdet med deres unge – indstillet af Rene Andersen (Smuk Support)
  • Red Barnet Randers får 20.000 til deres familiesommerlejr – indstillet af Lasse Holm (Bodvagt)
  • Skanderborg Bokseklub får 10.000 kr. til særlig indsats for målgruppen – indstillet af Lars Borch Hansen (Savværk og Træværksted)
  • Broen Vejle modtager 25.000 til deres arbejde med inklusion af udsatte børn og unge i foreningsfællesskabet – indstillet af Toben Engholm (Smukkeste Ølslæbere)
  • Selvhjælp Skanderborg får 16.000 kr. til arrangementer i netværksgruppen – indstillet af Ole Ravnholt Sørensen (Opbygning)
  • Den Grønne Aftenskole får 15.000 kr. til deres arbejde med pyskisk sårbare unge – indstillet af Nicolai Kobberub Larsen (Happy Hippie Bar)
  • Motion for unge med Autisme i Ørting modtager 20.000 kr. – det er indstillet af Sigurd Dyrup (Gul opstilling, gulve)
  • Kirkens Korshær modtager 35.000 kr. til et ressourceteam der skal arbejde med forebyggelse frem for helbredelse – indstillet af Malene Aae Kjær (Føla lager)
  • VIADEM 2.0 får 50.000 kr. til deres arbejde med Læring, fællesskab og sund madkultur i udsatte boligområder i Aarhus – indstillet af Mette Hoffmeister Lose (Medhjælpermad, Capri)
  • Skør Med Rock får 25.000 kr. til en dagsfestival for beboere på psykiatriske bofællesskaber, væresteder og institutioner. Udelukkende beboerbands optræder – Indstillet af Jan Fruerlund (Morgenrengøring, ekstern)
  • Til Fyrtårnet Hanstholm er der 25.000 til støtte for bedre udemiljø for deres klienter, der er mistbrugere og folk der har levet på kanten –Indstillet af Carsten Vinther (Helpdesk, runner)
  • Come Together modtager 50.000 kr. til støtte for deres frivillige mentorordning for udsatte unge – indstillet af Karina Findalen (Vores Bar)
  • "Da Bo mistede sin far" modtager ligeledes 50.000 kr. til en animationsfilm, der kan støtte deres arbejde med at hjælpe børn i sorg – indstillet af Christina Rieks-Pedersen (Camping Safety Service)
  • Til Anker Fjord Hospice er der 20.000 kr. til aktiviteter for medindlagte børn – indstillet af Mette Aggerholm (Hjælperindgangsvagt)
  • Natteravnene i Odder støttes med 10.000 kr. til jakker og andet udstyr – indstillet af Heidi Weyer (Camping, Skanderborghus)
  • Og endelig modtager Det Kærlige Måltid 50.000 kr. til deres arbejde med at lave nærende måltider til mennesker i livskrise – indstillet af Flemming Dybbøl (Bestyrelsen)

August 2019:

I anledning af 40-års jubilæet har Smukfonden valgt at sætte trumf på og ”tømme kassen”. Dermed blev der under festivalen i august 2019 uddelt 1,4 mio. kr. til 20 forskellige formål.

Fire modtagere var blevet inviteret til talkscenen Udsigten, hvor Martin Brygmann havde sat Smukfests talsmand, Poul Martin Bonde, i stævne. Disse fire projekter står samlet set for modtagelsen af en rund million.

Haverne i Højvangen (150.000 kr)
Højvangen ligger i Skanderborg, og projektet går ud på at samle beboerne og lade dem arbejde om at få haverne til at gro. Ved at arbejde sammen på denne måde skabes der både fællesskab og en nødvendighed for at få projektet til at lykkedes.

Ventilen (210.000 kr.)
15 mødesteder og seks KOMsammen steder er en vigtig del af et landsdækkende arbejde om at forebygge ensomhed og udsathed for unge. Støtten er delt op i 10.000 kr. per sted.

Broen (300.000 kr.)
Der er mange måder, man kan støtte socialt udsatte børn og unge, og Broen har valgt at fokusere på at hjælpe med at betale kontingenter og udstyr til dem, der har brændende ønsker om at deltage i idræt eller andre fritidsaktiviteter. Også her er der givet 10.000 kr. til hver at Broens 30 afdelinger.   

The Back To Life Project (340.000 kr.)
En del af projektet, der arbejder med genoptræningsforløb for folk med skader, modtog støtte til deres genoptræningslejr for udsatte unge.

16 andre projekter modtog også støtte i forbindelse med august-uddelingen:

  • Sanserummet, Odense (40.000 kr.)
  • Selvhjælpsgrupper for børn og unge i Skanderborg (14.000 kr.)
  • Julemandens Pitstop, Viborg (5.000 kr.)
  • Ungeråd i Kalmargade, Aarhus (50.000 kr.)
  • Eventyrlige fortællinger, Brabrand (30.000 kr.)
  • Dygtige digitale frivillige, Viby J (47.000 kr.)
  • Ungegrupper hos Selvhjælp Silkeborg (20.000 kr.)
  • Skanderborg Roklub til fripladser for unge (5.000 kr.)
  • Ørting Fonden, til projekt med virtual reality for unge autister (25.000 kr.)
  • Århus Musikskole til projektet ”Unge poeter – et skridt videre” (25.000 kr.)
  • Projekt Flaskebørn, Århus (37.950 kr.)
  • Kompetencecenter Skanderborg til sanserum og stressreducerede venteområder til udsatte borgere (25.000 kr.)
  • Eventyrskoven i Odder til udelivsområde (25.000 kr.)
  • Børne- og ungehospice Strandbakkehuset til indkøb af handicapcykler (50.000 kr.)
  • Sigrids Stues Tegneskole for børn i Gellerup (5.000 kr.) 
  • Foreningen Grønlandske Børn til camps for sårbare unge (10.000 kr.)

 

Se kontaktoplysninger