Selvom det har været endnu et svært år for Smukfest og Skanderborg Festivalklub, vurderede foreningen, at det er ekstra vigtigt at dele overskudsenergi ud netop i denne tid, og derfor har Smukfonden også i år delt midler ud til projekter, der støtter ensomme og udsatte.
Holmstrupgård, modtager 10.000 kr. i støtte til deres projekt om at lave en festival for deres unge. Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behandlingstilbud for unge mellem 14-23 år med psykiatriske lidelser.
Projektet er indstillet af medlem Jens Frederik Overgaard fra hold 149 Scene Beredskab.
Foreningen Midtbyens Subkulturer, Sidesporet, modtager 20.000 kr. i støtte til at bygge et tag over deres mødested. Sidesporet er et fristed og fællesskab for ensomme og udsatte unge mennesker i Aarhus Midtby.
Projektet er indstillet af Thomas Christer Lund Petersen fra hold 4506 Johannelund.
Skanderborgs Aktive Mil, modtager 50.000 kr. i støtte til deres projekt om en Multipark i Skanderborg. Formålet med Multiparken er at skabe et fællesskab blandt byens unge, hvor de kan samles om fælles aktiviteter.
Projektet er indstillet af medlem Katrine Jørgensen fra hold 922 E-læringsproduktion.
Red Barnet Skanderborg, modtager 7.000 kr. i støtte. Red Barnet er en forening med formålet om at inkludere ensomme unge i en fællesskabende forening med sociale arrangementer.
Projektet er indstillet af medlem Karen Skakke fra hold 205 Happy Hippie Bar.
Smart Recovery Kolding, modtager 18.400 kr. i støtte til at sprede budskabet om og facilitere foreningens selvhjælpsprogram, hvor fællesskab, frivillighed og samarbejde på tværs danner rammen for hjælp til at kunne komme ud af afhængighed.
Projektet er indstillet af medlem Jannie Hansen fra hold 4788 Nedtagning diverse.
Tabuland, modtager 20.000 kr. i støtte til podcasten Tabuland, som producerer en serie af lydfortællinger om psykisk sygdom og det at være pårørende dertil med formålet om at nedbryde tabuer om bland andet psykisk sygdom.
Projektet er indstillet af medlem Lasse Holm fra hold 4001 Bodvagt.