/media/3595/header.jpg

Nu har Smukfonden åbent for ansøgninger hele året

For første gang i fondens historie vil der nu være åbent for ansøgninger alle årets dage. Uddelingerne vil stadig foregå ved festivalklubbens generalforsamling i januar og under festivalen i august.

Skrevet den: 24. august

Med godt 3½ år på bagen er det tid til lidt forandringer hos Smukfonden – eller udvidelser om man vil. Således åbnes der nu for ansøgninger hele året rundt modsat de seneste år, hvor man kun har kunnet ansøge i et par måneder op til deadline.

"Mange ansøgere har efterspurgt muligheden for at kunne sendes ansøgninger løbende. Det har vi taget til os – og nu er muligheden der," fortæller festivalens talsmand, Poul Martin Bonde.

Ansøgningsfristerne vil nu ligge fast d. 1. december og d. 15. maj. Alle ansøgninger der modtages inden 1. december vil blive behandlet og uddelt i perioden frem til og med festivalklubbens generalforsamling i januar, mens alle ansøgninger inden d. 15. maj vil blive behandle behandlet og uddelt op til festivalen i august.

Du kan søge om støtte til dit projekt lige her.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfonden.dk til trafikmåling og optimering af sitet. Ved at bruge sitet accepterer du dette.

Ok