/media/3601/untitled-1.jpg

Maden samler eleverne på STU Viborg

Siden august 2016 har STU Viborg, med støtte fra Smukfonden, modtaget overskudsmad fra Fødevarebanken – og det har bragt eleverne tættere sammen.

Skrevet den: 6. september

I den østlige del af Viborg finder du STU – et uddannelsestilbud til unge med forskellige faglige og sociale vanskeligheder. For et år siden modtog de 10.000 kroner i støtte fra Smukfonden til at dække logistikomkostningerne ved et samarbejde med Fødevarebanken. Det har betydet at STU har modtaget gratis overskudsmad i lige siden.

Samarbejdet med Fødevarebanken har betydet, at en lang række nye tiltag har set dagens lys på skolen. Der har blandt andet været gratis morgenmad når overskudsmaden blevet leveret – en stor hjælp for de svageste unge, der kommer uden meget støtte hjemmefra. En gang om måneden er der fællessamling for de godt 100 elever med sang, morgenmad og diverse lækkerier fra Fødevarebanken – en samlende oplevelse for de mange unge, der normalt ellers er spredt i fem grupper.
Sidst på måneden er der gratis frokost – en stor hjælp til de mange unge der ofte har en slunken pengepung på denne tid. De fleste af de unge på skolen er på kontanthjælp eller uddannelsesydelse.

Sidst men ikke mindst, har der igennem et halvt år været forberedt og afviklet en ugentlig café med enkle småretter, som er blevet samlingspunkt for sang, musik, film og meget andet.

Samarbejdet har betydet, at de unge er begyndt at bruge kantinen som et fælles samlingssted. Eleverne har fået en bedre indbyrdes kontakt og er også blevet bedre til at inddrage nye unge i fællesskaber.

Læs mere om STU Viborgs arbejde med fagligt og socialt udsatte unge her.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfonden.dk til trafikmåling og optimering af sitet. Ved at bruge sitet accepterer du dette.

Ok